Startside Om Ellekilde Artikler Kalender Billeder Nyhedsbrev

Kontakt
Åbningstider
Ind- & udmeldelse
Kontingent
Se Ellekilde video
Personalet
Forældrerådet
Testside 1

 

Om Ellekilde

Ellekilde fritidscenter er en stor kommunal byggelegeplads og fritidsklub centralt beliggende i Skovlunde.

Indmeldelse af børn kan ske fra 3. klasse (normalt i foråret), og børn kan gå på fritidscenteret til de bliver 16 år.

Indmeldelse og udmeldelse sker direkte på fritidscenteret.

Normering 230 børn, men da der er pladsgaranti er tallet større (250-300).

Kontingentet følger kommunalbestyrelsens fastlagte takster (455 kr. i 2011) + 100 kr. månedligt til materialer, der også omfatter eftermiddagsmad.

Året igennem er der kolonier, weekendture og arrangementer udenfor åbningstiderne.

Byggelegepladsens areal er altid åbent for besøg.

Den pædagogiske dagligdag er primært bygget op omkring vores store udeareal, som rummer et stort antal muligheder.

Vi har et stort dyrehold (10 heste, ca. 130 kaniner, får, geder, ænder, høns og fugle). Derfor har byggelegepladsen et landligt præ, selvom den ligger i bymidten.

Børnenes kontakt med dyrene, ridning og hestevognskørsel, selvbyggerhuse, bålaktiviteter, smedning, svømmebassin m.m. er naturlige aktiviteter der indgår i dagligdagen, ligesom idrætslege, gøgl, rollespil, musikudøvelse, kreative aktiviteter, og vores computercafe tiltrækker mange børn.

Værdierne på Ellekilde er at skabe et leg- og læringsmiljø, samt at stimulere sociale kontakter og opbygge varige venskaber. Hjælpsomhed, tolerance, demokrati og etik er naturlige værdier i det sociale fællesskab.

På Ellekilde modtager vi endvidere børn og unge med særlige pædagogiske behov og handicaps, under den forudsætning at de udviklingsmæssigt kan profitere af fritidstilbuddet, med de særlige ressourcer og faglige kvalifikationer der er bevilget til stedet til varetagelse af denne opgave.

I forlængelse af byggelegepladsen er der ungdomsklub (Skovlunde Ungdomsklub) om aftenen for de 14 til 18-årige.

 

Leder:

Carlo Jacobsen

HUSK:

 


© Ellekilde Fritidscenter
Ellekilde Fritidscenter er en stor byggelegeplads og fritidsklub, beliggende i Skovlunde, der er en del af Ballerup kommune.
Oplever du - uden for åbningstiden - noget på Ellekilde som ikke bør foregå f.eks. hærværk, dyrplageri eller syge dyr.
Ring venligst til vores nødtelefon på tlf. nr. 44 77 34 34